Kategori: Skovbed i haven

  • Udskiftning af læhegn…

    Vi har været ved at skifte planterne ud i vores læhegn her i haven mod skovstien og vest. Der er altid en hel del turbulens her på hjørnet af huset, det giver en del træk i baghaven. Det fremkommer fordi vi ligger på toppen af en bakke og naboens hustag gør at vinden slår ned lige i baghaven og er der ikke noget til at stoppe vinden har vi nærmest altid storm i baghaven.

    Døæde planter klar til udskiftning

    Som du kan se så er disse buske ikke særlig pæne og har ikke klaret at blive flyttet i denne størrelse samtidig med de 2 hårde vintre vi har haft, så derfor var de 2 store stedsegrønne planter helt klar til udskiftning, fordi de var blevet helt brune. Den flotte laurbær som helt afgik ved døden sidste år ja den måtte jo også erstattes af en ny busk og så blev det 3 nye thuja.

    De næste billeder blev taget fordi jeg var så letsindig at lade kameraet ligge, eller ja det blev jeg jo nødt til for at kunne arbejde. Så tog den kære hr. Andersen, sig den frihed at tage billeder af mig imens jeg er ved at sætte det nye læhegn op. Det vare dog lige et par år inden vi kan nyde den læ de gamle planter gav, men med det hestmøg, vand og gødning vi har givet vores nye planter skal de nok komme op på ingen tid.

    De næste billeder taler vel i og for sig for sig selv så ny mit arbejde og se det færdige resultat her:

    Huller gravet til de nye thuja

    hullerne er gravet til de nye Thuja og billedet taget inden der kom masser af hestemøg i hullerne.

    Annette i fuld gang med at plante thuja

    Planterne vristes ud af potten.

    Flot rodnet på en sund og skøn grøn thuja

    Se det fine rodnet der er på denne flotte og sunde Thuja.

    Thujaen er plantet.

    Så blev den første sat på plads og jeg gjorde lige sådan med de andre.

    Så står de nye thuja på rad og række

    Flot og færdigt resultat – det skal nok blive rigtig godt igen.

    Flot læhegn det bliver det når de er vokset helt op de nye thuja

    Det er stadig luftigt det nye læhegn, men det varer ikke længe inden det er vokset godt til. Læg lige mærke til at der er sat kaprifolier op ad stolperne så der bliver en duft uden lige her ved skovstien.

    Jeg har ikke glemt alt om rosen bedet, men sagen er den at David Austin ikke har sendt mig mine herligheder endnu, men lige så snart de kommer skal jeg nok komme videre med den skønne duftcirkel, du bliver slet ikke snydt.

  • Buegang ved skovbundsbed

    Så kom vi endelig i gang med den buegang! tja, det tog ikke mange timer da vi først kom i gang og se lige her hvilket samarbejde der var. Det var en fredag eftermiddag og aften og vupti stod den der og vi er så glade for den.

    Magnus graver huller med pæleboret, det er han faktisk rigtig god til og det var Marie også, desværre fik jeg ikke nogle billeder af hendes ihærdighed 🙂

    Magnus graver huller - og det går stærkt...
    Magnus har travlt med at "grave" huller med pæleboret

    Imens Magnus graver endnu et hul til den næste pæl, er Torsten ved at gøre klar til at save et “V” i pælen hvor overlæggeren skal ligge.

    Torsten gør klar til ny overlægger på stolpen
    Magnus graver – Torsten gør klar til at save til endnu en overlægger

    Du kan måle op på denne måde, hvilke t giver det bedste resultat. Har du en stump af pælen, i den tykkelse som du skal lave buegangen i, bruger du den til at strege op med. Derefter saver du efter stregerne og så passer overlæggeren ned i hakket hvor den skal ligge.

    Klar til at save efter opstregningen på stolpen.
    opstregning af v-formet udskæring til overlægger

    Marie og jeg malede så det var en lyst og hele buegangen stod færdig i løbet af få timer. Det hører lige med til historien at vi havde sat de 3 første buer i efteråret 2009. Flot ser det ud nu det er blevet færdigt.

    Færdig buegang til kaprifolier
    Buegangen set fra baghaven

    Grunden til at vi har lavet en buegang eller espalier gang er at vi syntes det kunne være hyggeligt med en skyggesti, ved skovbedet og kaprifolier som skal vokse op at stolperne, kan godt lide at vokse i halvskyggen og hvor der er lidt tørt, så stedet passer rigtig fint til et skovbunds bed med kaprifolier.

    Grunden til at stien blev lavet slynget var for at tage noget indkig fra fortovet, om i baghaven. Før kunne alle kigge lige ned igennem hele vores have og det synes vi ikke var særlig rart. Vi er blevet meget glade for  buegangen og glæder os til at se når det hele er vokset godt til. Jeg vil også lige fortælle at i 2004 da vi flyttede ind var der kun det store grantræ og plan græsplæne så alt det andet har vi selv lavet i løbet  at de sidste par år.

    Buegang til kaprifolier set fra forhaven
    Her kan godt fornemme hvordan det bliver når kaprifolierne kommer
  • Staudehøj og skovbed

    Puha! Vores have er godt nok blevet grøn mens vi har været væk mere eller mindre i 3 uger.

    Først var vi på messe, så en tur i London og bagefter syge. Så vores have har måttet undvære vores hænder i hele 3 uger…. og som der da ser dejligt ud hvis man ser bort fra alt det ukrudt der er imellem alle planterne 😉

    Vi har nu taget konsekvensen af at vi ikke kan nå alt uanset hvor meget vi gerne vil, derfor har vi købt 4 paller kogleskæl ved Linda og Morten på Solhøj Plante Skole. Det vil sige at det helt store luge arbejde er sat ind for at komme til bunds i det hele og så vil vi, som vi kommer frem, lægge et meget tykt lag kogleskæl på jorden så ikke vi skal døje med fuglegræs, meld og andet “godt” ukrudt, som kommer frem bare vi tænker på det 😉   …jeg ved godt at det smager himmelsk i retter, lige det jeg nævnte men der er så meget at vi ikke kan nå at spise det hele.

    Bortset fra dette er vi kommet hjem til en dejlig og frodig have, som blomstrer med de fineste stauder lige nu. Se lige denne flotte staudehøj vi har i baghaven, roserne står også i knop. Se lige billederne…

    Desværre ser det ud til at en af de store bøgeplanter fra mine svigerforældre desværre ikke springer ud… den har endnu grønt ved indenunder barken så jeg håber den begynder at skyde fra stammen i løbet at sommeren hvis vi vander den godt, men men vi må se, for den er først sat i efteråret og det er ikke sikkert at den kunne klare den hårde vinter og det kolde forår vi har haft samtidig med at den blev flyttet som stor plante…

    Jeg købte nogle nye bregner Polystichum setiferum “Herrenhausen” vinterhårdfør/stedsegrøn og hostaer Blue angle og Wide Brim  i weekenden på Bangsbo Blomsterfestival og i går var jeg i gang med at få det hele arrangeret på den høj der forlænger vores fine skovbed. Først billeder af hvordan jeg havde tænkt mig det skulle se ud med planterne i potterne….

    …og så hvordan det egentligt kom til at se ud. Jeg synes selv det er blevet rigtig flot og hyggeligt, så mangler vi bare lige at få forlænget vores buegang og plantet kaprifolier op ad buerne så stien kan blive til en helt rigtig skovsti.

    Nu mangler jeg bare kogleskællene, så jeg kan holde alt ukrudtet væk 😉