Kategori: Øjebliksbilleder

  • 1,5 km ned og ingen rækværk….!

    Jo jeg har højde skræk, men slet ikke i den grad som jeg havde inde turen gik til Yosemite i Californien. Vi ville op og nyde udsigten til Half Dome og det indebar en lang køretur ad en meget smuk og asfalteret bjergvej. Heldigvis vidste vi ikke at vi i løbet af køreturen skulle udsættes for noget af et chok…!

    Udsigt til Half Dome fra Glacier point

    På alle de billeder vi har set og på google maps havde vi undersøgt hvordan det ser ud i Yosemite dalen og var taget på virtuel tur inden vi skulle derover i 2007.

    Men heldigvis kan det jo slet slet ikke måle sig med virkeligheden og alle de sanseindtryk man får på sådan en tur. Det er jo også derfor at man siger at man skal opleve tingene selv…

    Der er simpelthen så betagende at det ikke kan beskrives med ord og man skal altså ikke lade sig narre af  at bjergene på billederne ser grå ud, for de er så smukke – varmedisen kan jeg ikke gøre så meget ved, for varmt det var der sandelig over 32 gr. i skyggen pyyyhh…!

    Half Dome og jeg

    Men at køreturen om til Glacier Point skulle ende med at jeg sad med hjertet i halsen og kørte i venstre siden af vejen, det havde jeg aldrig forestillet mig, det må jeg nok erkende :/

    De bruger ikke mange rækværk på vejene rundt om i denne enormt store park og det havde vi indtil da ikke oplevet som værende noget problem for vi kunne hele tiden se at der var et stykke fra vejen og ud til kanten som ikke var et problem og enkelte steder hvor det var tæt på var der rækværk.

    Merced River syner ikke af meget set fra Glacier Point

    Her har jeg overvundet skrækken fra køreturen så meget, at jeg stod ved en stor stærk kampestensmur og holdt armen ud over kanten trykkede på knappen på kameraet og fik taget et billede af den store Merced River der løber i bunden af Yosemite Vally. Tro mig jeg skulle ikke nyde noget af selv at kigge ned :O men jeg har nydt billederne meget siden jeg kom hjem, fordi det var noget af en overvindelse for mig at tage dem.

    Yosemite Vally og Merced River

    Jo jeg tog heldigvis mere end 1 billede, men hold da op hvor det sugede i min mave og mine ben føltes som gelé, det skal ikke være nogen hemmelighed overhovedet…  🙂

    Jeg har jo altid vidst at jeg har højde skræk, men at dette skulle have en positiv effekt på mig, fandt jeg først ud af da jeg senere hjemme igen blev udsat at skulle op i højden og erfarede at det  ikke var “farligt” på samme måde, som ved kanten til ca. 1,5 km frit fald… eller ja det kunne det have været…. for vi, Torsten og jeg, blev godt nok snydt af vores højdeskræk 😉

    Nevada Fall set fra Glacier Point

    Her er udsigten til det utroligt flotte vandfald Nevada Falls, som vi egentlig havde planlagt at vi ville gå ned og se, sammen med Vernen Falls som ligger tæt derved, men varmen sammen med den tynde luft gjorde at vi blev en smule højdesyge dvs. vi fik kvalme og hovedpine, så vi bestemte os bare for at nyde udsigten i lidt længere tid og spise både forkost og nyde en stor is i stedet.

    Nå men tilbage til overskriften… Vi troede jo som sagt at der var et frit fald på 1,5 km – ens hjerne spiller altså en et puds når man er bange, så tænker man ikke klart, selvfølgelig havde de da lavet et hegn hvis der havde været så stort et frit fald… 😉  Men det kunne jeg altså ikke lige i det øjeblik jeg kørte, forbi dette sted ikke se eller vide, som du kan se på billedet ser det ud som om at der ikke er noget ved siden af vejen og vi skulle heller ikke være meget store for ikke at fylde det hele eks. bus og bil på samme tid. Men ud af forruden kan du se at der ikke er nogen rabat  og vi opdagede slet ikke det grantræ der vokser lige ved siden af, da vi kørte der første gang…!

    Udsigt fra bilen fra Glacier point

    Men som du se er der ingen rabat og tanken om at dalen ligger lige der neden under, var altså virkelig skræmmende. Så da jeg kom kørende den modsatte vej altså ude ved kanten var jeg lige ved at s…. grønne grise eller det der er værerer…! og så skyndte jeg ellers at krybe over i venstre side af vejen fordi der ingen modkørende kom…! Det var dog ikke så galt at det var dalen der ligger lige neden under, det kan du se på det sidste billede men men, har du højde skræk og skal se Half Dome så vil jeg anbefale at du tager en af busserne og slipper for min oplevelse af køreturen den var bestemt noget jeg kunne have undværet…. selv om det var en meget kort oplevelse har den sat sig og jeg kan stadig fornemme hvor bange jeg blev…

    Vejen mod Glacier Point i Yosemite national park

    Satellit billede lånt fra Google maps

    Det var altså ikke så galt som frygtet men det kunne jeg ikke se ud af forruden da jeg kom kørerende…. 🙂 men jeg ville ikke have undværet oplevelsen af at være på Glacier Point og nyde den storslåede udsigt og jeg har fået langt mindre højde skræk efter denne oplevelse og det er faktisk en meget stor lettelse, så det er helt sikkert det kan kurerers hvis man ønsker det…

  • Yes, det er forår….!

    ..jaaaa! nu er det altså forår men men, her i nordjylland må vi kigge langt efter solen i dag og sneen dækker stadig vores græsplæne, så det kan se ud som om det har lange udstiger endnu…

    Vintergæk kom kæk - bag min hæk

    Lur mig om ikke det alligevel bliver forår – dmi har nogle dejlige meldinger, med temperaturer over frysepunktet af om dagen, så det vil jeg glæde mig rigtig meget til og så får jeg snart flere af dem her i min have! …ååååhhh hvilken fryd det bliver.

    Kan du have dig en rigtig dejlig 1. marts og hils solen hvis du ser den derude et sted.

  • Foråret er på vej…

    Ja sådan føles det i hvert fald her i haven. Jeg har ikke kunnet holde mig væk og har i nogle timer været ude og klippe stauder og visne grene af buske og træer. Det kunne simpelthen ikke skjules for mit øje at der er forår i luften… eller det er lige om hjørnet det er ganske sikkert og vist, se bare her er nogle af de helt sikre tegn på at foråret er i gang 😉

    Rosen har allerede sat sit første skud

    Det er  altså utroligt for det er ikke til at få øje på den mindste vintergæk ude i haven, men denne rose ja den har altså allerede sat de første blade! Det er jo ikke fordi at den ellers er langt fremme for de andre små skud ser jo ikke vildt store ud som du selv kan se…

    Klatrehortensiaen har også allerede blade på

    Klatre Hortensiaen kan da heller ikke vente og har allerede ladet et par knopper springe med nye blade, det er da dejligt at se på sådan en mild og grå dag, som det har været her i Nordjylland.

    Akelejerne er godt på vej

    Se se selv mine dejlige akelejer er på vej op i lyset, som vi jo har fået en del mere af siden december. Så sprøde og skrøbelige og dog så stærke, smukke med deres lyse grønne og lilla nuancer – jo det er forår derude i min have.

    Påskeklokkerne viser alle store og flotte knopper

    Vil du nu se påskeklokkerne sidder på spring dernede i dybet under de grønne blade og snart kigger de op over for at lokke bier og brumbasser på frierfødder.

    Sommerfuglebusken tror også på foråret i februar måned

    Sommerfuglebusken er også vågnet af sin vintersøvn med fine nye gråhvide skud.

    Kaprifolierne er også så småt ved at springe ud

    De nye kaprifolier som blev plantet i efteråret, er også godt på vej med store flotte knopper, det er lige før de giver efter som her. Ja det er ikke kun de skønne og dejlige vækster ude i haven der er godt på vej, selv om det fra den lune stue godt kan se lidt trist ud sådan en grå februar dag.

    Selv genbrugspladsen kan mærke foråret

    Der er sandelig andre end os der har været i haven og gøre forårsklar, det var tydeligt nok på genbrugspladsen. Ja der skal ikke mange + grader til før vi kommer ud af busken 😉

  • Mens vi længes efter forår….

    Vi længes efter forår – især fordi dagene er blevet længere og lyset er ved at vende tilbage, men her i huset keder vi os bestemt ikke. Jo spisebordet er fyldt med bøger og jeg er sikker på at vi har det meste af hvad der er værd at læse om haver 😉

    At læse havebøger

    Åh vi elsker at sidde med bøgerne og få en masse idéer og tegne haveplaner – også selv om vi ikke skal bruge dem her i haven, men det er nu hyggeligt for så kommer foråret og alle de dejlige timer hurtigere.

    Torsten elsker at sidde med næsen i en god bog i stedet for fjernsynet og det gør jeg også, heldigvis. Så vi vender mange sjove ideer og det er utroligt hvad man kunne tænke sig at lave og sjovt at sidde og kigge på tegningerne, finde planter og drømme om en stor og dejlig Eventyr Have. Sådan en vil vi meget gerne have, ikke kun denne parcelhus have, men en rigtig dejlig have på landet med plads til alle vores drømme…

    Du kan lige få et kig på nogle af de bøger der er hjemme i øjeblikket og så se om du evt. skal ud og finde dem og kigge i – ikke mindst for de skønne billeder og de dejlige beskrivelser. vi har i flere år snakket om at vores køkkenhave skal gøres færdig og i år bliver det så – men at finde det vi gerne vil have og som passer på vores “lille” plet og så samtidig blive enige ja det er ikke altid lige let når vi begge har en stor passion for haven.

    Godt læsestof til have elskere

    Bøgerne er:

    Garden Mosaics – sjov med mosaik i haven

    Designing Gardens – mange gode og brugbare detaljer fra anlægsgartnere.

    Feng Shui Garden – at indrette sin have efter Feng Shui princippet

    Avant Gardeners – ret nytænkende og meget anderledes – sjov og gyseligt på samme tid.

    The Magic of Monet’s Gardens – Ja det er en bog om Monets haver, smuk og dejlig

    Decorating your Garden – bogen om hvordan du laver alle mulige sjove ting til din have

    Garden Spaces – enkle og nemme løsninger til din have du selv kan lave

    Trädgårdsdesign – Svensk havebog der giver dig nogle idéer fra svenske haver

    Tage Andersen – Ja hans bøger kan vi altid sidde og kigge i 🙂

    Så der bliver brugt meget tid ved spisebordet og med de skønne havebøger fra biblioteket, som heldigvis kan lånes mere end en gang.

    Skøn formiddag med havebøger og kaffe

    Det er lige hvad man har brug for når foråret er langt væk og det stadig er frostgrader uden for. Havebøger og læsning om planter og indretning er en ren terapi, sammen med noget dejligt afslappende musik.

    De skønne lysestager har Magnus lavet til sin far i julegave, de står selvfølgelig og hygger sammen med kaffe og hvad dertil hører.

  • Tillykke med tvillingerne til Kronprinseparret

    Først og fremmest vil jeg sige godt nytår til alle jer der trofast læser og følger min blog og dernæst skal der lyde et meget stort tillykke til vores kronprinsepar med fødslen af tvillingerne – en lille prins og en lille prinsesse.

    Det var for 2 dage siden at vi for første gang blev opmærksomme på at det måske snart ville ske, idet Mary havde været en tur på Rigshospitalet. Vi har alle ventet spændet på hvornår de små ville blive født og især har vi været meget spændet på om det blev en af hver køn eller om det blev 2 drenge eller 2 piger. Nu er spændingen udløst og det er dejligt at vide at det gik rigtig godt.

    I får herfra en stor buket roser og igen et stort tillykke.

    Så er der knas med billederne og WP, vil ikke være med til at loade billeder i dag så roserne må I alle desværre tænke jer til….

  • Frøken frost har været på besøg!

    Så har frøken frost for alvor været på besøg og det ses mere end tydeligt på haven sådan en morgen hvor jeg var ude med kameraet og fange de fine billeder af frost og blomster der stadig ser fine ud for en stund.

    Frossen ærteblomst op ad udendørs lampen Crystal

    De duftende ærteblomster holder ved endnu og har været til megen glæde hele sommeren på deres fine klatrestativ, som skiller indgang og have fra hinanden. Med tiden skal der vokse vedbend op som er på vej men det tager lige nogle år inden det for alvor dækker hele espalieret.

    Forssen dugdråber på lodden løvefod

    Den lodne løvefod har fået fine frosne perler der dog så snart solen får magt forsvinder igen – men smukt ser det ud på en solbeskinnet efterårs dag.

    vandhyasinten i smukt forfald efter frost

    Der er fine frost flager i regnvands tønden, det ser smukt ud og vandhyacinterne kan ikke klare frosten så de er i gang med deres smukke forfald, som jo er den uundgåelige del af gang i haveåret. De fleste planter går i hi og gør sig klar til vinterens hvile så de er klar til næste sæson med et væld af flotte blomster og glæder til os igen til næste år.

    Pennylane kæmper stadig

    Knoppen fra en Penny Lane rose kæmper stadig mod frosten og vil så gerne give os endnu en dejlig blomst og varme os på inden vinteren rigtig sætter ind.

    Nelliker kæmper forgæves mod frosten

    Staude nelliker og liden læbeløs blomstrer også stadig om end ikke så kraftigt som i sommer, hvor hele haven var et stort flor af dejlige stauder og roser. Det smukke løv i de grålige toner bliver ekstra flotte med et stænk at frost.

    Den sidste høstanemone - 2010

    Høstanemonerne har blomstret så det har været en lyst og det er den sidste knop jeg kunne finde, den når desværre ikke at springe ud, for frøken frost har været der og rørt med sin kolde hånd på den lille stilk som er knækket af hendes berøring.

    Min mormors clematis

    Denne klematis har blomstret lige til nu, det er skønt for det er en blomst jeg har arvet af min gamle mormor der ikke længere kan holde have, men jeg glæder mig over at have nogle af hendes planter i min have fra hendes kolonihave som hun solgte for 6 år siden. Min mormor er i dag 91 år og er flyttet i beskyttet bolig, så denne clematis betyder meget for mig. Jeg kan heldigvis sidde og kigge på den hver dag fra min plads ved spisebordet.

    Klatrehortensia i efterårsfarver

    Den flotte klatrehortensia har også taget det fine efterårstøj på, hun er så fin også med de brune frøstande som stadig sidder på grenene, men hvor længe kan det blive ved når nu frøken frost har været på besøg mere end en gang?

    ukuelig blomst

    Det er så den sidste der blev taget billeder af i dag – jeg kender ikke navnet på den, men det kunne jo være at du gjorde og så vil jeg da meget gerne at du fortæller mig det her på bloggen 🙂

    Kan du have en dejlig dag med sol og glæde.

  • Sommerfuglene er så smukke lige nu….

    Selv om det blæser i dag med en frisk vind er sommerfuglene godt i gang med at suge nektar i min sommerfuglebusk og hvor er de smukke.

    Se og nyd billederne af de flotte,  majestætiske, vingede væsner.

    Tidselsommerfugl

    Dagpåfugleøje

    Admiral

    Nældens Takvinge

  • Travlhed i lavendlerne

    Det var fantastik at sidde på græsset og nyde travlheden i lavendel bedet i dag. Der var en sagte summen fra bier og brumbasser, samt en flaksen fra sommerfugle og natsværmere.

    Alle havde de travlt med at samle nektar rigtig meget travlt. Nyd billederne og slap af for en stund.

    Brumbasse på jagt efter nektar

    Natsværmere på jagt efter nektar i lavendlerne

    Lavendel er slik for brumbasser

    Kålsommerfugl på frierfødder

    Har du set mig

    Har du set mig - jeg er her

  • Farvel for denne gang….

    Så stævner alle skibene ud efter 5 dejlige og skønne dage i Aalborg. Det har været en af de helt store oplevelser som det er hver gang de smukke skibe gæster byen.

    Et stort torden skylle rykkede ind over Aalborg området lige omkring kl. 12.00 og det blev ved i næsten 2 timer. Det var lidt en skam for arrangementet, men sikke nogle billeder der kom ud af det med flotte og dramatiske skyer som baggrund for de høje master.

    Jeg vil lade billederne tale for sig selv nyd dem – det gjorde vi på stranden med vores kaffe.

  • Sikke en dejlig morgen….

    Sådan en dejlig morgen med fugle besøg i haven, Hr. solsort havde valgt at finde sin morgenmad i vores have, mens vi indtog vores egen på terrassen. Det er så hyggeligt og sidde og følge de travle fugle.

    Solsorten på græsplænen på jagten efter morgenmad.

    og der var også mad at finde i vores hæk. Jamen velbekomme Hr. Solsort og tak fordi du valgte at spise hos os.

    solsorten på jagt efter mad i hækken...!

  • Tall Ships race 2010 i Aalborg

    Så er der atter Tall Ships Race i Aalborg og det er som sædvanlig et utrolig smukt syn, med alle de store og små sejlskibe der ligger i havnen både på Aalborg og Nørresundby siden.

    Træskibet Loa fra Nørresundby
    Træskibet Loa

    I aftes var jeg inviteret af min dejlige mand til grill aften på terrassen ved Teknisk Forvaltning hvor han arbejder. Festudvalget havde arrangeret en dejlig og hyggelig aften for alle medarbejdere med familie.

    Georg Stage
    Gerorg Stage

    Maden var dejlig og det var selskabet sandelig også. Det var  jo Torstens søde kolleger med familie, dog ikke alle for mange er jo på ferie lige nu.

    Flot hvidt sejlskib fra Norge Christian Radich
    Christian Radich fra Norge

    Udsigten  og stemningen på kajen, kunne vi absolut ikke klage over 😉

    Wylde Swan fra Holland
    Wylde Swan fra Holland