Kategori: Engelske Haver

  • Hvor heldig har man lov at være…!

    Som du sikkert ved skal vi på haverejse til Cotswolds i England i juni i år, Torsten og jeg samt et par af Torstens søde kolleger.

    Badminton Gardens i Cotswolds, England

     

    Vi har selvfølgelig siddet og planlagt en hel del haver og Manors, vi skal besøge når vi er der og et af stederne er Badminton House som kun har åbent få dage om året for offentligheden.

    Hvor heldig har vi så lige lov at være, der er åbent i den uge vi er der og vi har fået 4 billetter til at komme ind og se det, er det ikke bare heldigt..? 🙂
    Jeg lover jeg nok skal blogge fra vores tur og vise jer billeder derfra. Der er ingen tvivl om at det bliver en rigtig god tur.

    Da jeg sidst skrev om vores havetur var jeg ikke klar over om vi kunne få billetter, så det var lidt at sats og skrive vi skulle se haven, men nu er det helt sikkert for jeg har fået en mail i dag om at vi har fået dem, juhu glæden vil ingen ende tage 😀

     

     

  • Havetur til Cotswold…

    Foråret lurer lige om hjørnet selv om det stadig er koldt om natten og meget brunt og bart ude i haven, det lader vi os ikke narre af, næ nej vi er i fuld sving med at planlægge en tur til det meget idylliske Cotswold i sydengland, Oxfordshire.

    Torsten og jeg har sammen med 2 af hans kollegaer igennem næsten 1 år planlagt vores tur. For nogle uger siden, fandt vi så frem til nogle af de dejlige steder vi skal rundt og se.

    Det bliver blandt andet til:

    Badminton Gardens i Cotswolds, England

    Badminton Estate

    Hidcote Bartrim, gardens i Cotswolds, England

    Hidcote Manor

    Den botaniske have i Oxford

    Oxford og Oxford’s Botaniske have

    Smuk engelsk rose med skøn mild duft

    David Austin – du ved ham med roserne, som jeg slet ikke bryder mig spor om…! 😉

    Bed and Breakfast in Chipping Camden, Cotswolds, England

    Chipping Camden, hvor vi skal bo i Rundle Cottage, vores helt igennem idylliske cottage, i den uge vi skal opholde os i denne skønne perle af en engelsk by.

    og selvfølgelig skal vi se Camden House når nu vi bor i Chipping Camden…

    Dette var bare nogle af de mange ting vi har planlagt for en uge i juni – sove det gør vi inden og på vej hjem i flyveren, det må være så rigeligt….!  😉

  • Gåtur i trætoppene…

    Vi besøgte Kew Gardens da vi sidste år var i London, det er en af de mest storslåede botaniske haver der findes i verden.

    Udsigten fra Treetop Walk

    Kew Gardens blev i 2003 sat på UNESCO’s verdensarvsliste, en liste med bygninger, monumenter og naturområder i alle fem verdensdele, som UNESCO har udpeget som værende en del af verdens kulturelle arv. Kilde Wikipedia.

    Der er mange forskellige viktorianske væksthuse i Kew Gardens; Åkandehuset, Palmehuset, Det temperede hus og mange mange flere, vi nåede at se disse tre og så må man sige at vi havde fået nok væksthuse for en dag for de er kæmpestore de 2 af dem. Vil du læse mere om væksthusene kan du købe næste nummer af Havelivet.dk der udkommer d. 17. marts i år.

    Det jeg vil vise på billederne her, er turen rundt i trætoppene som var noget af en prøvelse for mig. Jeg har en del højde skræk, så det var noget af en overvindelse for mig at komme derop, og det medførte også at Torsten for en kort bemærkning blev udstyret med kameraet for at tage alle billederne af trætoppene. Jeg havde nemlig ikke nerver til at gå rundt deroppe og kigge ned og så samtidig tage billeder.

    Det er ikke uden betydning man kan kigge ned gennem risten jeg står på

    Jeg forsøgte at se afslappet ud, men når jeg kunne kigge ned gennem risten, så var det bare om kun at kigge lige ud 😉 her kan du se hvad jeg mener…!Der er langt ned fra træernes toppe.

    Flot og spændende det var det helt sikkert at gå den forholdsvis lange tur rundt i mellem træernes toppe, udsigten som der ses på de øverste billede og de næste var der absolut ikke noget at klage over.

    Udsigten mod nordvest og Themsen, som ikke kan ses herfra.

    Udsigt fra Tree Top Walk i Kew Gadens

    Så er du i London og haveinteresseret så skal du altså bruge en dag her i Kew Gardens, husk nu du kan se flere billeder og mere om vores besøg i Havelivet.dk der udkommer d. 17. marts 2011.