Her vil jeg lige vise dig nogle af de blomster jeg havde i haven i sommeren 2008, Vi var i fuld gang med at lægge haven om det år og alligevel var der fyldt med de dejligste blomster rundt om i haven.
Denne skønne dahlia har jeg glemt navnet på, men den har simpelthen en stor og skøn blomst som bare gave et flor uden lige. Der blev plukket mange buketter for at sætte rundt om på havens borde og inde i huset. Kender du navnet på denne dahlia bliver jeg super glad for din hjælp.
Denne hvide dahlia havde jeg i et bed sammen med de skønne høstanemoner, den blomstrede også helt fantastisk som du kan se. Jeg havde sat knoldene i krukker og ladet dem stå i drivhuset lige til den første blomst viste sig i juni måned og det gav blomster helt til frosten den sommer og det var altså rigtig dejligt at have blomster så længe.
Her er min dejlige lyserøde høstanemone som jeg er meget glad for, der er blevet sat forskellige akelejer som blomstre først lidt foran alle høstanemonerne sammen med klatrehortensiaen. Til sommer skal jeg vise dig hvordan der er kommet til at se ud lige her for der er lavet en sti og pergola med både roser og kaprifolier, det er første år at denne del af haven er færdig og det bliver spændende at opleve den til sommer.
Vi havde også nogle rigtig store solsikker den sommer flotte det synes vi de var men hold da op hvor de sår sig selv når de får lov til at stå til fuglene. Jeg har siden hvert år trukket rigtig mange små skud op, mest fordi det havde sået sig i rosenbedet og det er altså for meget med vildt voksende solsikker i rosenbedet.
Det var lige lidt sommer stemning til dig på denne kolde vinterdag hvor solen lige akkurat titter frem 🙂 ha’ en dejlig dag.