Tag: skovbed

  • Udskiftning af læhegn…

    Vi har været ved at skifte planterne ud i vores læhegn her i haven mod skovstien og vest. Der er altid en hel del turbulens her på hjørnet af huset, det giver en del træk i baghaven. Det fremkommer fordi vi ligger på toppen af en bakke og naboens hustag gør at vinden slår ned lige i baghaven og er der ikke noget til at stoppe vinden har vi nærmest altid storm i baghaven.

    Døæde planter klar til udskiftning

    Som du kan se så er disse buske ikke særlig pæne og har ikke klaret at blive flyttet i denne størrelse samtidig med de 2 hårde vintre vi har haft, så derfor var de 2 store stedsegrønne planter helt klar til udskiftning, fordi de var blevet helt brune. Den flotte laurbær som helt afgik ved døden sidste år ja den måtte jo også erstattes af en ny busk og så blev det 3 nye thuja.

    De næste billeder blev taget fordi jeg var så letsindig at lade kameraet ligge, eller ja det blev jeg jo nødt til for at kunne arbejde. Så tog den kære hr. Andersen, sig den frihed at tage billeder af mig imens jeg er ved at sætte det nye læhegn op. Det vare dog lige et par år inden vi kan nyde den læ de gamle planter gav, men med det hestmøg, vand og gødning vi har givet vores nye planter skal de nok komme op på ingen tid.

    De næste billeder taler vel i og for sig for sig selv så ny mit arbejde og se det færdige resultat her:

    Huller gravet til de nye thuja

    hullerne er gravet til de nye Thuja og billedet taget inden der kom masser af hestemøg i hullerne.

    Annette i fuld gang med at plante thuja

    Planterne vristes ud af potten.

    Flot rodnet på en sund og skøn grøn thuja

    Se det fine rodnet der er på denne flotte og sunde Thuja.

    Thujaen er plantet.

    Så blev den første sat på plads og jeg gjorde lige sådan med de andre.

    Så står de nye thuja på rad og række

    Flot og færdigt resultat – det skal nok blive rigtig godt igen.

    Flot læhegn det bliver det når de er vokset helt op de nye thuja

    Det er stadig luftigt det nye læhegn, men det varer ikke længe inden det er vokset godt til. Læg lige mærke til at der er sat kaprifolier op ad stolperne så der bliver en duft uden lige her ved skovstien.

    Jeg har ikke glemt alt om rosen bedet, men sagen er den at David Austin ikke har sendt mig mine herligheder endnu, men lige så snart de kommer skal jeg nok komme videre med den skønne duftcirkel, du bliver slet ikke snydt.

  • Staudehøj og skovbed

    Puha! Vores have er godt nok blevet grøn mens vi har været væk mere eller mindre i 3 uger.

    Først var vi på messe, så en tur i London og bagefter syge. Så vores have har måttet undvære vores hænder i hele 3 uger…. og som der da ser dejligt ud hvis man ser bort fra alt det ukrudt der er imellem alle planterne 😉

    Vi har nu taget konsekvensen af at vi ikke kan nå alt uanset hvor meget vi gerne vil, derfor har vi købt 4 paller kogleskæl ved Linda og Morten på Solhøj Plante Skole. Det vil sige at det helt store luge arbejde er sat ind for at komme til bunds i det hele og så vil vi, som vi kommer frem, lægge et meget tykt lag kogleskæl på jorden så ikke vi skal døje med fuglegræs, meld og andet “godt” ukrudt, som kommer frem bare vi tænker på det 😉   …jeg ved godt at det smager himmelsk i retter, lige det jeg nævnte men der er så meget at vi ikke kan nå at spise det hele.

    Bortset fra dette er vi kommet hjem til en dejlig og frodig have, som blomstrer med de fineste stauder lige nu. Se lige denne flotte staudehøj vi har i baghaven, roserne står også i knop. Se lige billederne…

    Desværre ser det ud til at en af de store bøgeplanter fra mine svigerforældre desværre ikke springer ud… den har endnu grønt ved indenunder barken så jeg håber den begynder at skyde fra stammen i løbet at sommeren hvis vi vander den godt, men men vi må se, for den er først sat i efteråret og det er ikke sikkert at den kunne klare den hårde vinter og det kolde forår vi har haft samtidig med at den blev flyttet som stor plante…

    Jeg købte nogle nye bregner Polystichum setiferum “Herrenhausen” vinterhårdfør/stedsegrøn og hostaer Blue angle og Wide Brim  i weekenden på Bangsbo Blomsterfestival og i går var jeg i gang med at få det hele arrangeret på den høj der forlænger vores fine skovbed. Først billeder af hvordan jeg havde tænkt mig det skulle se ud med planterne i potterne….

    …og så hvordan det egentligt kom til at se ud. Jeg synes selv det er blevet rigtig flot og hyggeligt, så mangler vi bare lige at få forlænget vores buegang og plantet kaprifolier op ad buerne så stien kan blive til en helt rigtig skovsti.

    Nu mangler jeg bare kogleskællene, så jeg kan holde alt ukrudtet væk 😉