Er du også en af dem der helst ikke vil bruge sprøjte midler i din have….!
Så skulle du bygge dig et insekthotel.
Jeg har lige i dag fundet denne rigtig gode beskrivelse af hvordan man bygger et fint insekthotel, på Danmarks Naturfredningsforening.
En rigtig god måde at lave en sjov aktivitet med enten børn eller børnebørn og få en snak om hvorfor vi skal værne om vores insekter i stedet for at sprøjte for dem.
Selvom jeg er meget glad for min have, og bruger rigtig meget tid derude, har jeg altid haft den holdning at der skal være plads til børnene også.
Børn har rigtig meget glæde af at være sammen med forældrene i haven, selvom det ikke er lugearbejdet de er mest glade for!
Stor det er den altså… – men sjov og fornøjelig!
Børnene havde i snart et par år spurgt til om det mon ikke kunne lade sig gøre at få en udendørs trampolin, og sidste sommer overgav jeg mig. Den blev købt og stillet op, og den er blevet og bliver brugt rigtig meget… Men pæn, nej det vil jeg altså ikke sige den er…!!!
Jeg synes bare at den fylder rigtig meget i vores parcelhushave, så her i vinter blev jeg enig med min mand om, at den i foråret skal graves ned. Gerne så trampolin-dugen flugter med græsset, det er ca. 80cm den skal graves ned, og med en diameter på 4m er det mange m3 der skal graves op, pyyyha…!!! Nå vi har jo nogle børnearbejdere som kan hjælpe!!! 😉
Nu er det så endelig blevet forår, der blev ringet til vognmanden her lige før påske, så vi kunne få en container til i hvert fald alle græstørvene og råjorden. containeren blev leveret i forgårs (onsdag), og den fylder godt på villavejen!
Stor og meget tom…
I løbet af vinteren havde vi lavet mange forskellige tegninger af vores have; især baghaven mangler at blive færdig. Men endelig fandt vi frem til den endelig tegning og er gået i gang med de indledende øvelser…
Så nu gælder det bare om at få containeren fyldt op…!!!!
Vi anvender cookies for at sikre at vi giver dig den bedst mulige oplevelse af vores website. Hvis du fortsætter med at bruge dette site vil vi antage at du er indforstået med det.OkLæs mere