Tag: studenternelliker

  • På besøg hos Merete Møller, havearkitekt

    Jeg har jo lovet jer et indlæg for længe længe siden om Merete’s have, så nu har jeg endelig langt om længe fået lavet billeder, så jeg kunne skrive om denne skønne have der putter sig ind i Jyske Ås ved Sæby.

    Skønt solnedgangs billede fra Merete's have

    Jeg vil starte med at vise dig den engelske have, som Merete et år også kaldte studenterhaven, fordi den var fyldt med et væld af skønne studenternelliker i anledningen af datterens studentereksamen. Der er stadig nogle af de skønne skønne studenternelliker tilbage. For at lave en “studenter-have” skal du planlægge i god tid for de blomstrer først det 2. år. Vil du gerne have et væld af studenternelliker til den store dag, skal du starte med at bredså 1 til 2 breve året i forvejen.Når frøene er spiret og har fået en vis størrelse skal de prikles ud. Hen på efteråret skal du så sætte dem der hvor du gerne vil have det fulde flor til selve studenter gildet.

    Smukke og skøne studenternelliker

    Den engelske have er fyldt med så mange dejlige blomster, stedsegrønne planter og selvfølgelig takshække.

    Der er mange andre skønne blomster i den engelske have og her kommer lige nogle stemningsbilleder af denne have i solnedgang.

    Sort valmue fik ikke lige navnet på den

    Den sorte Valmue Black Paeony i sit begyndende udspring.

    Denne smukke dyb røde lilie er næsten sort

    Lilium Aziatische Grp Black Out er navnet på denne utroligt smukke og mørke lilje som også findes i Merete’s engelske have.

    Lilje fra Merete Møllers skønne have

    Sammen med denne anden smukke og kønne lilje som jeg desværre ikke fik navnet på, men det kan jo være at Merete selv vil skrive det her neden under 🙂

    Drivhuset er et must i den engelske have

    Der hører selvfølgelig et drivhus til i en engelsk have og dette bugner af de skønneste blomster fra tidlig forår til sent på sæsonen.

    Der står de skønneste blomster på rad og række i det skønnest drivhus

    Som i et hvert andet engelsk drivhus, har Merete stillet sine planter på parade og det ser virkelig hyggeligt ud i solens aftenstråler.

    den engelske have set fra skulpturhaven

    Den engelske have som den ta’r sig ud når man ser den fra skulpturhaven. Det er helt sikkert at der er rigtig mange ting som gør at det er en rigtig engelsk staudehave med roser, liljer og mange andre skønne islæt, som potter med mange dejlige blomster.

    Skønne lerkruker med blomster

    Dette var et kig i Merete’s engelske have, glæd dig til at se mere fra både skovhaven, landbohaven, den lille have, gårdspladsen og sidst men ikke mindst den gule have.