Så er der atter Tall Ships Race i Aalborg og det er som sædvanlig et utrolig smukt syn, med alle de store og små sejlskibe der ligger i havnen både på Aalborg og Nørresundby siden.

I aftes var jeg inviteret af min dejlige mand til grill aften på terrassen ved Teknisk Forvaltning hvor han arbejder. Festudvalget havde arrangeret en dejlig og hyggelig aften for alle medarbejdere med familie.

Maden var dejlig og det var selskabet sandelig også. Det var jo Torstens søde kolleger med familie, dog ikke alle for mange er jo på ferie lige nu.

Udsigten og stemningen på kajen, kunne vi absolut ikke klage over 😉
