Tag: klematis

  • Espalier og rosenbue ved indgangen

    Kong Vinter har sat sine tydelige spor i Danmark og det er ikke anderledes i vores have; her har sneen ligget tykt, men er, heldigvis synes jeg, nu ved at være væk. Som inkarneret havemenneske kan det hurtigt blive lidt ensformigt at se ud på haven uden at have muligheden for at komme ud at rode i jorden, selvom det bestemt også har sin charme!, så jeg synes det er rart at sidde og tænke tilbage på de ting vi har lavet i haven igennem året. Her er lidt om et af projekterne fra i sommers.

    Ved vores indgangsdør har vi lavet en afgrænsning så det ikke umiddelbart er muligt at overskue hele baghaven fra døren. Annette var på et havedesignkursus med Stig Lauritsen i 2009, og det var ham der foreslog hende dette.

    Jernbue - indgang til vores have

    Afgrænsningen har vi lavet med et espalier af sort-malede stolper og en række tråde lavet af almindelig hegnstråd. Tråden er trukket igennem nogle ret kraftige øjeskruer. Vi har oplevet andre steder i haven at det tykke lag sne har trukket øjeskruerne ud af stolperne, så de skal åbenbart være forholdsvis kraftige for at holde. Evt. kan man sikkert også bruge kramper. Vi overvejede også rionet i stedet for trådene, men tråden havde vi i forvejen så det afgjorde valget.

    Under espalieret har vi lavet en rende eller bed, hvor vi har plantet almindelig efeu. Meningen er at espalieret skal blive helt dækket, så man ikke kan se igennem, men det varer sikkert et par år fordi vi har brugt små stiklinger.

    En søndag, det var  morsdag, brugte jeg det gode vejr til at svejse en rosenbue (efter Annettes tegning), som en slags morsdagsgave, og den gjorde lykke. Den blev placeret i åbningen ud mod haven, for at skabe en fin overgang mellem indgang og have. Dem vil jeg lave nogle flere af og placere på passende steder i haven. Op ad buen blev der plantet klematis.

    Fliserne er lagt helt traditionelt, og er genbrug fra en terrasse der var der før, suppleret med fliser fra en kollega, der havde nogle i overskud.

    Flot jernbue og frodigt staudebed i baggruden

    For at give noget stemning og for at lave et blikfang ved indgangen er det meningen at vi vil placere et af kobberspringvandene i et hjørne. Meningen er at vi vil lave en form for udstillingshave, så vi vil prøve at placere flere af butikkens varer i naturlige omgivelser. Vi havde mange gæster i haven i 2010 der lige skulle se springvand og lamper “live” 🙂

  • Haveturné eller inspirationstur i nordjylland idag…!

    Det er ikke det mest oplagte havevejr i dag – det blæser vanvittigt her i det nordjyske, så vi tager på turné i dag. Vi, Torsten og jeg, vil rundt og besøge haver og hyggelige planteskoler.
    Ikke fordi vi skal købe en hel masse planter, bare for at komme rundt og hygge os med have inspiration.

    Rosen eller klematisstativ du vælger selv
    Stativ til klematis sat i rosenbedet

    Jeg skrev i går at jeg ville købe flere roser, men det blev det ikke til;  i stedet satte vi nogle af vores egne jernstativer i bedet hvor vi i fællesskab satte klematis ind i midten, så de kan vokse der midt i mellem alle roserne. Flyttede rundt på vores Estella havelamper med LED, så der kom lidt højde på rosenbedet.

    Hvad synes du om at sætte klematis i stativer i rosenbedet?

  • Turen til Chelsea Flower Show

    Vi har været en tur på Chelsea Flower Show – det er derfor der har været stille på bloggen i en uges tid.

    Har du aldrig været på Chelsea så skulle du unde dig selv det en dag, det var så spændende at se de flotte konkurrencehaver.Jeg har tage en hav af forskellige billeder og vil skrive indlæg om de haver jeg har taget billeder af og gå mere i detaljerne.

    Lige nu får du et indtryk af stemningen og nogle af de mange forskellige ting der var at se…

    Godt besøgt, dejligt vejr på Chelsea Flower Show 2010
    Der var mange mange mennesker på Chelsea – helt til lukketid

    Vejret var med os den dag vi besøgte Chelsea Flower Show, og vi nød det i fulde drag.

    Lækker tilbage lænet på Chelsea Flower show 2010
    Der var ikke mange sidde pladser så det var med at benytte lejligheden

    Der var mange sjove og lækre ting at finde på de forskellige stande. Denne hængestol var en af de mere specielle, men den var altså behagelig. Hov jeg passer jo i farven til puderne, har du lagt mærke til det… 🙂

    Allium i mange farver og størrelser
    De er skønne de allium

    Inde i det stor telt var der mange forskellige nyheder bl.a. en del nye allium

    Klematis i lange baner og smukt sammensat
    Der var mange nyheder også inden for klematis.

    Standen med klematis var rigtig flot,  jeg har en svaghed for denne klatrende plante. De er så smukke og dejlige.

    Bonderoser var der mange af i flotte farver
    Der var utrolig mange flotte bonderoser.

    Bonderoser i mange forskellige farver og rigtig mange mennesker…

    Rosenbuket fra David Austin Roses
    Sådan en buket kan købes ved David Austin Roses og sendes i Uk

    …men der var også en kæmpe stand fra David Austin Roses og det duftede så herligt 🙂

    Har du ikke været der selv endnu så skulle du unde dig selv at tage afsted og besøge Chelsea Flower Show til næste år eller hvorfor ikke Hamton Court Palace Flower Show 2010 her i juli måned