Tag: klargøring

  • Lørdag i pinsen var en travl dag….

    Lørdag i pinsen var en rigtig travl dag. Vi ventede besøg fra Norge og vi skulle have plantet alle småplanterne ud i deres kapilærkasser… Det hele skulle nås inden aften…. eller næsten!

    Fint besøg fra Norge - Anneli Rose Bengtson

    Det er ikke længe siden jeg blev kontaktet af en Facebook haveven som spurgte om ikke hun måtte komme og se min have i pinsen… Jo det måtte hun da i hvert fald… men det skulle være om lørdagen for vi havde ikke tid om søndagen… Det passede Anneli Rose Bengtson og hendes søde veninde rigtig godt, for de var nemlig på vej til Århus, hvor de dagen efter skulle besøge CD’s have.
    Det var rigtig hyggeligt at hilse på Anneli og veninden, jeg har desværre glemt navnet… undskyld…

    Vi hyggede os i en lille time med at gå rundt i det dejlige solskin og snakke om de forskellig ting Torsten og jeg har lavet af løsninger… Det var ikke få der blev fotograferet… Det var hyggeligt og vi inviterede på sen frokost men de skønne havedamer havde et stramt program… Men det er helt sikkert at kommer jeg til Norge og op til Arendal skal jeg helt sikkert besøge Anneli og hendes søde veninde og se deres haver ikke mindst.

    Classica Pavillon 12 kantet fyldt med tomater og agurker

    Nå men hvor i består så lige al den der travlhed tænker du… jo ser du, hvis du kigger på pavillonen bag ved de 3 havenisser så er den fyldt med planter og reoler… Planter der trænger til at komme ud i haven og tomater, agurker samt chili der skulle sættes i kapilærkasser og store potter… De skulle jo helst ikke tørre ud og blive ødelagt når nu jeg har lagt så stort et arbejde i at så og pusle om dem, mens vi var i til Chelsea Flower Show.

    Kl. 15.00 var jeg ude hos gode venner med den stak planter jeg havde lovet dem, derefter til Jem og Fix forgæves, og så til Kvickly for at købe plantesække… I den hede, nøj det var varmt… Vel hjemme igen skulle alle planterne flyttes ud og alle kasserne sættes ind i pavillonen. Det er første gang vi har plantekasser i pavillonen da vi jo har været forhandler af disse og har sørget for at den så pæn og præsentabel ud når der kom kunder. MEN i år kan jeg gøre som jeg vil og har derfor sat alle de tomater og agurker jeg kan komme i tanke om  og chilier…. uha jeg glæder mig, det er nogle år siden jeg har haft så mange planter i et drivhus/pavillon.

     

    …og som du kan se så måtte alle reolerne ud og stå på skyggeterrassen, alle planterne var simpelthen nødt til at komme ud til afhærdning mens vi var væk, for der var ikke plads til dem inde i pavillonen efter alle kasser var kommet på plads… dvs. der mangler stadig en… og hvis nu de skulle tørre ud mens vi var væk det ville også være en katastrofe.

    Da kl. var 19.00 – 19.30 stykker var vi færdige med at flytte rundt og gøre klar…. men hold da op jeg var træt bagefter… følte jeg stod på hovedet nede i de kasser…

    Det kom nemlig lige til at tage længere tid at fylde rørene i kapilærkasserne, end jeg havde regnet med fordi jeg dummede mig… tænkte at hvis jeg nu kom hestemøg i bunden af rørene i kassen og så kokos øverst så ville det være godt og skal prøves af i år.

    Kokos er tørt og jeg tænkte “det putter jeg i, og så vander jeg, så udvider det sig og så passer pengene…!!” NIKS det gjordet det ikke…. Jeg havde kommet alt for meget kokos i rørene, så at de blev helt massivt lukket…  jeg måtte til at knokle for at løsne kokos og det gik der ekstra tid med…. tid jeg godt kunne have brugt anderledes….!!! 😉 😉

    Pyt det endte godt og Torsten og jeg blev færdige… 🙂

    Så du kan nok regne ud, der var tryk på i varmen den lørdag i pinsen….! 🙂

     

     

     

  • Så kom jeg til at se godt ud…!!!

    Ja så kom jeg til at se rigtig godt ud…! og det er ik’ så ringe endda.. tænk sig hvad et par timers skrubben og skuren ikke kan udrette..!

    Pyyyha jeg er også helt svedt, efter den store omgang….!

    CL 12 Classica pavillon - klar til rengøring

    Ja nu troede du måske at det var mig der var blevet skrubbet og skuret…! næ det var det såmænd ikke, men det var min pavillon som skulle have den årlige rengøring i dag. Her er pavillonen tømt og klar til kamp…

    Klargjort pavillon, så kan sommeren bare komme an

    Se her kan du hare se, jeg kan også se godt ind… jeg fik også vasket og klargjort mine møbler, så det hele er strålende rent når der kommer nogen og kigger på pavillonen i morgen.

    Roser og agapentus står stadig i pavillonen fra Classica om aftenen

    Efter timers arbejde  med klud og brun sæbe er alle de frost følsomme planter lige smuttet indenfor igen for at sove i nat.

    Du er kvik nok til at opdage at den laurbær, der står inde i pavillonen, ser noget medtaget ud, og det er helt rigtigt set. Jeg havde først fået den plantet i efteråret og det gik jo ganske fint indtil vi fik frost.. Ja jeg havde lige glemt at sådan sydhavs plante ikke kan tåle frost… nå op af jorden kom den og ind i varmen, og så glemte jeg desværre alt om den. Det endte med at den tørrede ud og nu står den så og finder ud af om den skal leve eller… Så den skal lige klippes lidt tilbage, men det ser faktisk ud til at den vil komme fint.

    Roserne har haft det fint i dag ude og de skal også ud i morgen, så de kan blive hærdet til at være ude både nat og dag fra næste uge…

    Nå, men nu er det altså min tur til at blive skrubbet for Torsten har inviteret mig i byen i aften til koncert med Aalborg Symfoniorkester; det glæder jeg mig helt vildt til. Tryk på linket for at se hvad vi skal opleve, det ser da spændende ud ik’? 🙂