Tag: julerose

  • Påskeklokken og gudeblomsten

    Det er koldt derude selv om kalenderen siger Maj, jamen så kom dog du søde milde… 🙂

    En af fordelene er at Påskeklokkerne stadig blomstre, de er stadig så smukke selv i deres forfald.

    skønne Helleborus i forfald
    Helleborus – julerose – påskeklokke

    Ja kært barn har mange navne og fås i et utal af farver og former, men skønne er de og har glædet mig siden sneen forsvandt. I søndags faldt jeg over denne skønne en af slagsen hos en veninde.

    Marianne hedder hun, og hun har den mest fristende butik i Mariager Blomsten og Krukken hedder den. Navnet var desværre kun Stor mørk og dobbelt Helleborus, men smuk det er den og det var det der gjorde udslaget.

    Skønne mørke og dobbelte helleborus
    Ja navnet kender jeg desværre ikke men skøn det er den

    En anden af de tidlige stauder der desværre forsvinder når den er afblomstret er Gudeblomsten der er på vej i mit surbundsbed, den står lige på spring med sine fine blomster der minder om alpevioler men nej det er ikke sådan en.

    Lige før det sker - gudeblomst i udspring
    De er store knopperne på mine gudeblomster

    Bagved kan vi lige skimte de flotte juleroser – påskeklokker – helleborus.