Tag: indgang

  • Nu med skilt…

    Da vi lavede vores havelåge havde vi for meget træ, men det var helt bevidst! For Morten og Linda fra Solhøj Planter, som vi har fået de flotte planker af, havde nemlig givet os et ekstra så vi kunne lave os et skilt til vores logo så alle kan se hvor Eventyr Haver bor… Ja for det har kun et lille skilt på postkassen gjort opmærksom på…

    Skilt i lærketræ med navnet "Eventyr Haver" fræset i.

    Torsten har selv lavet skiltet med lidt hjælp fra Morten, for han skulle vise Torsten hvordan han havde lavet et skilt til dem selv hvor der står Planteskole og så en pil om hvor man skal køre hen og parkere. Torsten havde ikke prøvet at bruge en overfræser før, og derfor skulle han lige vises hvordan man indstiller og den slags. Morten skulle ikke nyde noget af at fræse vores tynde bogstaver, så der var ingen kære mor, Torsten måtte selv i gang 😉

    opmåling til skiltet

    I dag blev så dagen hvor skiltet endelig skulle op…

    Skiltet på plads

    Sådan på plads og se lige hvor flot det er blevet – Skiltet har fået et lag maling så det fremhæver træets årer og skiller sig ud fra træsvellerne, det har vores låge dog ikke fået da den skal have samme rustikke look som svellerne – stolperne – som lågen sidder på.

    skiltet set helt tæt på

    …og så lige et close up så du kan se hvor fint det er blevet… 🙂

  • Fra indkørsel til hyggelig sti og terrasse…

    Vi har som så mange andre med  60’er huse,  en indkørsel der fører helt om til bagenden af huset eller baghaven som jeg plejer at sig. Men det har jeg lavet om på for jeg synes det er spild af god plads, der burde kunne laves meget mere hyggelig og at vi kunne tage meget bedre imod dem der kommer her og sige velkommen på en dejlig og stille måde. uanset årstiden.

    Så lige nu når du kommer bliver du modtaget af disse skønne tulipaner.

    Fra indkørsel til hyggelig sti
    indgangen er fyldt med disse skønne oragne tulipaner