Vi har været på ferie i Norge i Juli måned det var simpelthen fantastisk, en rigtig stor oplevelse.
Det var meningen at vi skulle besøge en af min facebook bekendte og jeg skulle tage billeder af hendes have. Jeg har flere gange på facebook kigge på de billeder som Marita har lagt op og det er altså en rigtig flot have hun har lavet og det giver simpelthen spaltehave en helt ny betydning.
Her er Marita, min meget flittige bekendt fra Husnes i Kvinherad kommune. Jeg viser ikke mange billeder af hendes have for det er meningen at jeg vil bruge billederne til artikler så I må væbne jer med tålmodighed 🙂
Men du kan godt få lov og kigge lidt med her.
Marita havde taget fri fra arbejde for at vise mig rundt i 4 forskellige haver i Husnes og omegn, det var 4 meget forskellige haver. Dem skal jeg også bruge til artikler så…!
En anden ting Marita syntes vi alle skulle opleve når vi nu var i Kvinherad kommune, var Baroniet i Rosendal. Det er et gammelt slot og var Norges eneste baroni, med en gammel renæssancehave, flot køkkenhave og utrolig smuk landskabshave med store fjelde som kulisse.
Så flot er rosenhaven set på afstand, 4 store firkanter lavet i hvert sit mønster, og som du kan se er der fjelde i baggrunden. Der er et utroligt mildt klima ved indløbet til Hardangerfjorden som gør at der kan vokse en hel del ret eksotiske træer her oppe ved Hardangerfjorden.
Så kommer du på de kanter er det virkelig et besøg værd at se Baroniet i Rosendal