Kategori: Indgangsparti

  • Nu med skilt…

    Da vi lavede vores havelåge havde vi for meget træ, men det var helt bevidst! For Morten og Linda fra Solhøj Planter, som vi har fået de flotte planker af, havde nemlig givet os et ekstra så vi kunne lave os et skilt til vores logo så alle kan se hvor Eventyr Haver bor… Ja for det har kun et lille skilt på postkassen gjort opmærksom på…

    Skilt i lærketræ med navnet "Eventyr Haver" fræset i.

    Torsten har selv lavet skiltet med lidt hjælp fra Morten, for han skulle vise Torsten hvordan han havde lavet et skilt til dem selv hvor der står Planteskole og så en pil om hvor man skal køre hen og parkere. Torsten havde ikke prøvet at bruge en overfræser før, og derfor skulle han lige vises hvordan man indstiller og den slags. Morten skulle ikke nyde noget af at fræse vores tynde bogstaver, så der var ingen kære mor, Torsten måtte selv i gang 😉

    opmåling til skiltet

    I dag blev så dagen hvor skiltet endelig skulle op…

    Skiltet på plads

    Sådan på plads og se lige hvor flot det er blevet – Skiltet har fået et lag maling så det fremhæver træets årer og skiller sig ud fra træsvellerne, det har vores låge dog ikke fået da den skal have samme rustikke look som svellerne – stolperne – som lågen sidder på.

    skiltet set helt tæt på

    …og så lige et close up så du kan se hvor fint det er blevet… 🙂

  • Espalier og rosenbue ved indgangen

    Kong Vinter har sat sine tydelige spor i Danmark og det er ikke anderledes i vores have; her har sneen ligget tykt, men er, heldigvis synes jeg, nu ved at være væk. Som inkarneret havemenneske kan det hurtigt blive lidt ensformigt at se ud på haven uden at have muligheden for at komme ud at rode i jorden, selvom det bestemt også har sin charme!, så jeg synes det er rart at sidde og tænke tilbage på de ting vi har lavet i haven igennem året. Her er lidt om et af projekterne fra i sommers.

    Ved vores indgangsdør har vi lavet en afgrænsning så det ikke umiddelbart er muligt at overskue hele baghaven fra døren. Annette var på et havedesignkursus med Stig Lauritsen i 2009, og det var ham der foreslog hende dette.

    Jernbue - indgang til vores have

    Afgrænsningen har vi lavet med et espalier af sort-malede stolper og en række tråde lavet af almindelig hegnstråd. Tråden er trukket igennem nogle ret kraftige øjeskruer. Vi har oplevet andre steder i haven at det tykke lag sne har trukket øjeskruerne ud af stolperne, så de skal åbenbart være forholdsvis kraftige for at holde. Evt. kan man sikkert også bruge kramper. Vi overvejede også rionet i stedet for trådene, men tråden havde vi i forvejen så det afgjorde valget.

    Under espalieret har vi lavet en rende eller bed, hvor vi har plantet almindelig efeu. Meningen er at espalieret skal blive helt dækket, så man ikke kan se igennem, men det varer sikkert et par år fordi vi har brugt små stiklinger.

    En søndag, det var  morsdag, brugte jeg det gode vejr til at svejse en rosenbue (efter Annettes tegning), som en slags morsdagsgave, og den gjorde lykke. Den blev placeret i åbningen ud mod haven, for at skabe en fin overgang mellem indgang og have. Dem vil jeg lave nogle flere af og placere på passende steder i haven. Op ad buen blev der plantet klematis.

    Fliserne er lagt helt traditionelt, og er genbrug fra en terrasse der var der før, suppleret med fliser fra en kollega, der havde nogle i overskud.

    Flot jernbue og frodigt staudebed i baggruden

    For at give noget stemning og for at lave et blikfang ved indgangen er det meningen at vi vil placere et af kobberspringvandene i et hjørne. Meningen er at vi vil lave en form for udstillingshave, så vi vil prøve at placere flere af butikkens varer i naturlige omgivelser. Vi havde mange gæster i haven i 2010 der lige skulle se springvand og lamper “live” 🙂

  • Fra indkørsel til hyggelig sti og terrasse…

    Vi har som så mange andre med  60’er huse,  en indkørsel der fører helt om til bagenden af huset eller baghaven som jeg plejer at sig. Men det har jeg lavet om på for jeg synes det er spild af god plads, der burde kunne laves meget mere hyggelig og at vi kunne tage meget bedre imod dem der kommer her og sige velkommen på en dejlig og stille måde. uanset årstiden.

    Så lige nu når du kommer bliver du modtaget af disse skønne tulipaner.

    Fra indkørsel til hyggelig sti
    indgangen er fyldt med disse skønne oragne tulipaner