Rhododendronparken i Brønderslev

Der ligger den skønneste rhododendron park i Brønderslev i Nordjylland, den er på sit højeste lige nu selv om mange af de skønne og meget store rhododendron er afblomstret.

Så smukt et kig fra scenen til den skønne hvide bro

Jeg havde bestemt mig for at tage derop i dag og selv om det regnede lykkedes det mig at få tage en del billeder af de forskellige sorter. Dem skriver jeg om senere her får du bare lige et kig på den meget smukke park som den tager sig ud på en regnvejrsdag. Se længere nede hvilke pinsler min stakkels mand var udsat for…! 😉

Som du kan se er parken meget stor og der er mange mange flere skønne rhododendron bag de høje og rundt om den lange buede sø.

Så smukt tager Rhododendronparken i Brønderselv sig ud i år.

Du kan sagtens få en eftermiddag til at gå her, tag madkurven med og nyd den ved et af de mange siddepladser i parken.

Der findes et utal af forskellige rhododendron i Brønderslev

Som du kan se, er det en yderst hyggelig og smuk park som når solen skinner virkelig indbyder til at sidde og fordybe sig. Jeg har taget mange nærbilleder og vil hen over året vise dig disse skønheder på tæt hold. Du får både navn og dejlige billeder, dog kan jeg ikke give dig duften af de skønne duftende rhododendron. Den er totalt bedøvende både for os og de dejlige insekter der sværmer rundt når bare det ikke regner.

Der var et godt lys at fotografere i dag, men jeg tror nu ikke at min hjælper syntes det var spor morsomt at rende rundt med en paraply for at holde den over mig og kameraet…. 😉 for at sige det midt brokkede Torsten sig temmelig meget – det var koldt og det regnede på ham… tsk tsk det er da heller ikke til at finde folk nu om dage der ikke brokker sig…! 😉 ….aaahh hva’ sådan en smule vand gør da ik’ noget – jeg blev slet ikke våd… så det kan da ikke passe at det var så hårdt at slæbe udstyr(linser, kamerataske, paraply) og samtidig bare forsøge at følge mig når jeg bevægede mig den ene eller anden vej…tsk tsk pjat med ham…!

6 kommentarer til “Rhododendronparken i Brønderslev”

  1. Kan i tage imod en gruppe ældre mennersker,og kan vi komme rundt med kørestole og rollator.
    Hilsen Annelise Kristensen

    • Hej Annelise – Jeg har kun beskrevet Rhododendronparken. Jeg har intet med parken at gøre her på min blog.

      med venlig hilsen
      Annette

  2. Det var en flot park det var synet værd .Men vi syntes der mangler et hus hvor man kan komme ind i uden at skal bestille det til at spise medbragt madkurv

    hilsen Henning

  3. Den park har jeg ikke hørt om før, men den ser meget smuk ud 🙂
    Den ligger dog lidt for langt væk til et søndagsbesøg for mig.

  4. Stakkels Torsten – men det var bestemt hans offer værd. Virkelig skønne billeder, ærgerligt at Brønderslev ligger så langt væk. Det bliver spændende at se nærbilleder af de smukke Rhododendron.

    Rigtig god weekend.

    Knus
    Mette

Der er lukket for kommentarer.