Profil
Der findes en eventyrhave, den som vi alle har en drøm om
Vi ved alle lige præcis hvordan vores eventyrhave ser ud.
For nogle er de den hyggelige have hos bedstemor og bedstefar, fra dengang vi var børn, hvor solen skinnede hver dag, og sommeren varede i evigheder, bedstemor serverede hjemmebag og saftevand lavet på havens frugter.
For andre er det haven med de flotte formklippede buske og vandanlæg med stramme linier, som er deres eventyrhave, eller den stille og rolige japanske zen inspirerede have, med skulpturer, vandløb og smukke granitsten.
Uanset hvad der er ens eventyrhave, har vi alle et ønske om at gøre den til noget helt specielt, noget som gør, at haven skiller sig ud fra alle de andre haver.
Torsten og jeg vil her i Eventyr Haver®, gøre vores til at fremstille og finde specielle unikke ting, som du ikke typisk finder andre steder. Ting der kan være med til at understrege det eventyrlige i din egen have.
Annette Lund Andersen

