Engelsk rose Mary Magdalene

Denne uges fredags rose er den engelske rose Mary Magdalene, som er en fin rose med knapt så store hoveder som sine engelske slægtninge.

Abrikosfavet engelsk rose Mary Magdalene

Mary Magdalene er en abrikosfarvet rose med lyserøde knopper i det begyndende udspring, derefter udfolder hun sig i fuld abrikosfarve og har en stærk duft af terose med et stænk af myrra. Mary Magdalene vokser som en lille lav busk med overhængende grene fyldt med skønne knopper og de dejligste små rosenhoveder, set i forhold til sine andre artsfælder inden for den engelske rosenfamilie. Hun er en sund og god rose som elsker at blive forkælet med ekstra gødning og opmærksomhed, så kvitterer hun med ekstra mange blomster lige til frost kommer.

En skøn knop fra Rosen Mary Magdalene

Jeg har selv rosen Mary Magdalene i forgrunden af mit rosenbed, du kan se de fine blade fra mine lavendler der blander sig med rosenbladene, lavendlerne er afgrænsningen til græsplænen.

Så kan du lide roser i den abrikosfarvede skala, er hun et must have i dit rosenbed eller i en krukke.

Om Annette Lund Andersen

Annette Lund Andersen, er havestylist og havedesigner hos Eventyr Haver. Annette er skribent om planter og havens indretning. Annette finder også mange sjove og finurlige påfund fra andres have med sit uundværlige kamera.
Dette indlæg blev udgivet i Fredags rosen og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *