Staude valmue Papaver Orientale “Patty’s Plum”

Kan ligesom fornemme at vi alle sidder og sukker efter sol og sommer i disse kolde og vinterlige dage, med sne og kulde udenfor… i januar måned…!

Jeg faldt lige over billeder i mit arkiv og synes lige jeg vil vise dig denne dejlige valmue, Papaver Orientale Patty’s Plum.

Nyudsprunget Papaver Patty's Plum

Jeg er totalt vild med de skønne blomster som ligner sart krøllet, fint kinesisk papir lige når de folder sig ud. Kronbladene har den smukkeste form og den dejligste mørke gammelrosa farve, der fra bunden er mørk violet. Inde i selve blomsten er der en sort ring og mørke pletter på kronbladene. En rigtig romantisk blomst at have i et bed. Når de papirstynde kronblade falder af, står den tilbage med de smukkeste frøstande.

Papaver - staudevalmue  'Patty's Plum'

Så smuk og sart ser den ud i sollyset, der fanger kronbladene, og dog så utrolig robust er denne staudevalmue. Den er fuldt hårdfør og kan tåle ekstreme temperaturer, den har her i min have overlevet de sidste mange kolde vintre. Valmuen som egentlig er en staudevalmue Papaver Orientale Patty’s Plum er ligeglad med hvilken jord den bliver plantet i, den kan endog bedst lide når det er lidt til den magre side. Patty’s plum er også en del tørketålende, men vil gerne have en moderat vanding de første år for rigtigt at få fat.

Papaver Orietale Patty's plum

Når du behandler Patty’s plum på denne måde får du en sikker vinder med hensyn til blomstring i massevis i juni/juli måned.

Efter blomstringen står den tilbage med de skønne frøstande, som er meget dekorative. Dem kan du lade stå til de modes eller plukke dem til dine blomsterbuketter, for de er de eneste der er gode i buketter, selve blomsten taber kronbladene inden du når ind i vasen med den, hvis du forsøger… 😉

I det tidlige efterår kan du omplante eller dele staudevalmuen og derved få flere planter, det er vigtigt at du får den plantet igen, så den kan nå og afmodne inden vinteren.

Hvad siger du… er den ikke fantastisk?

Jeg synes lige du skal have historien om hvordan Papaver orientale Patty’s Plum, blev “fundet”…!

I 1999 blev det første eksemplar fundet i kompostbunken hos Patricia Marrow fra planteskolen Kingsdon Sommerset Nursery. Hun havde forsøgsvis udviklet på en staudevalmue med denne farve og til sidst lykkedes det. Den blev selvfølgelig taget ind og frø blev indsamlet, så vi i dag over hele verden kan købe denne smukke valmue.

Ud over denne enkle valmue med store blomsterhoveder, har Patty’s plum også fået sig en lillesøster og hun gør noget mere stads af sig, da hun har både flæser og ser næsten dobbelt ud i blomstringen….

Papaver ’Ruffled Patty’ skøn  valmue med 'flæser' som blade

Jeg fandt disse 2 skønheder sidste år på en haverejse i England, og jeg må sige at jeg er solgt. Jeg må også eje denne, som hedder Papaver orientale Ruffled Patty’s plum. Selv om dette billede er en afblomstrende Ruffled Patty’s plum, så synes jeg godt man kan se hvor utrolig et festfyrværkeri hun er i sin blomstring.

Papaver ’Ruffled Patty’

Som du kan se her er blomsten en hel hel anden end den almindelige Patty’s Plum.

Hvad siger du? Skal du ikke have enten den ene eller den anden af disse skønheder?

Haveknus
Annette

21 kommentarer til “Staude valmue Papaver Orientale “Patty’s Plum””

  1. hvordan får jeg Patty´s plum, for den er så smuk og jeg vil gerne have den i min have.

  2. Hvor kan man købe den frynsede? Synes ikke den er til at opdrive nogen steder.
    VH Camilla

  3. Den er rigtig fin! Jo, jeg må da bestemt anskaffe mig sådan en, hvordan kan man leve uden. Mon den er lige så hårdfør som den røde “originale” staudevalmue, den er godt nok strid.

    • Selvfølgelig kan du ikke leve uden og det er vel dem begge du tænker på her 😉
      De er utrolig hårdfør Anette 🙂
      De sidste vintre her har den overlevet, så det må siges at være helt ok. Ja den breder sig godt… ups glemte jeg lige at fortælle det… nå pyt det opdager de nok dem der får den…!

      Haveknus
      Annette

  4. Jag har tyvärr inte lyckats få Patty att trivas här, fast andra i släkten växer och mår bra. Gör nog ett försök till i år. Dina islyktor och andra ispynt är toppenfina! Är det vanliga ballonger? Vi gjorde en girland av ishjärtan till Valentindagen härom året.Dags för en repris?

    • Det er da træls at du har haft problemer med din Patty’s Plum. tænker at den skal stå i mager jord, så hvis du har tung lerjord så kan det være du skal blande en god del sand i jorden når du planter din nye valmue.

      Tak skal du have for roserne af islygterne 🙂 Ja de første små er almindelige balloner, men dem fra forrige indlæg er lavet i en stor størrelse balloner.

      Nej hvor lyder det sødt og romantisk med en ishjerte guirlande til Valentinsdag, (min bryllupsdag) hvis det er frostvejr til den tid vil jeg lave sådan en til min mand (ssshhhhh…. du skal ikke sige det til ham) 😉

      Haveknus
      Annette

  5. ….uha jo den er skøn og jeg har den heldigvis allerede. Det var en jeg bare måtte anskaffe efter at CD så varmt beskrev den i sin bog for nogle år siden.

    Super lækre billeder Annette….de går lige i mit vinterfrosne hjerte ;0)

    Knus Dorthe

    • Dejligt at jeg kan være med til at tø dig op Dorthe 🙂

      Ja den er simpelthen et must have den Patty’s Plum,som jeg har haft siden foråret 2008, jeg skal også have hende lillesøster op under neglene et eller andet sted 😉

      Er nok nødt til at finde en side i England for at få en lille plante. Tror helt sikkert den også er steril lige som Fru Plum.

      Haveknus
      Annette

  6. Hej Annette måtte lige kigge i min gemmer for kunne huske navnet,men jeg har åbenbart hørt ,set om den andet steds, for jeg havde ingen med dette navn men har en i næsten den tone “salomons glow” den er nok mere laksefarvet. Købte 2 ved Tina i sommers men kan overhovedet ikke huske farverne på dem. :0( har vist fået købt for mange planter sidste år, for har tabt overblikket ha ha spændende og se det hele . Hilsen Helle

    • Ja sådan kan det gå når der bliver købt for meget at man helt mister overblikket 😉
      Glæder mig til at se billeder til sommer af dine valmuer 🙂

      Haveknus
      Annette

  7. Jeg har købt Patty`s Plum for mange år siden hos Tina i Staudemarken (et rigtig godt sted) Den blomstrer troligt hvert år med de skønne blomster, men den bliver ikke rigtig til mere, måske har jeg fået forklaringen nu, vores jord er temmelig tung.
    Jeg kunne virkelig godt fristes til at få “lillesøster” også, den ser dejlig ud.
    Med venlig hilsen
    Lene Jensen Nordjylland Bedstemors Have

    • Ja Lene, Staudemarken er et godt sted at handle og min Patty’s Plum kommer også oppe fra Tina 😉

      Jeg tror godt du kan regne med at det er derfor den ikke bliver til noget, min valmue breder sig med lynets hast og står med utroligt mange knopper / blomster hvert år.

      Jeg kan godt forstå at du også kunne tænke dig at få “lillesøster” hun er da dejlig på en helt anden måde end storesøster.

      Haveknus
      Annette

  8. valmo är verkligen en fulländad blomma kan man nästan säag. allt från knopp till frökapsel är ju helt fantstiska.
    Måste nog ha fler på min koloni. har ju inte plts för hur många som helst.
    Ha en fin söndag
    Kram Meta

  9. Jeg er også så heldig, at jeg har fået et eksemplar fra Nordjylland. Nu glæder jeg mig endnu mere til at se den i blomst til sommer. Tak for historien og billederne.
    Knus Lisbeth

    • Velbekomme Lisbeth og ja jeg glæder mig til at følge mine små pistlinge rundt om i landet… der var flere der fik men ikke alle fra blogland… 🙂

      Ja historien er lidt sjov, det synes jeg også.

      Haveknus
      Annette

  10. Det kan du lige øsregne med at jeg skal… Eller rettere har fået, endda direkte importeret fra det nordjyske!!!
    Glæder mig at læse at den er så hårdfør, for det var jo en pistling som blev sat i jorden i sensommeren og som senere helt forsvandt fra jordens overflade. Men den er mærket med en pind og jeg vil kigge spændt, så der kommer lidt grøde i luften. Glæder mig rigtig meget til at se mrs. Plum i fuld blomstring… 🙂

    • Jo jo Jette, den var en lille pistling men bare vent du…! Den skal nok overraske dig, som jeg husker det nåede den da også at komme med fine nye blade inden vinteren slog til 😉

      Jeg glæder mig også, rigtig meget til at se hvordan den lille vokser sig til 🙂

      Haveknus
      Annette

Der er lukket for kommentarer.