Skvalderkål har en fantastisk overmand…!!

Skvalderkål har en fantastisk overmand, det er denne skønne staude, som du kan dyrke både for den egenskab at den kan udkonkurrere skvalderkål, men også for det flotte dekorative løv og de mørke blomster.

Geranium Phaeum skvalderkålens overmand
Skvalderkål taber simpelthen kampen til denne skønne, bølgekronet storkenæb med de mørke lilla blomster, som du med fordel kan plante der hvor du er plaget af skvalderkål. Denne bølgekronet storkenæb eller geranium, som slægten hedder på latin er den første der blomstrer her i min have, og det er også den der har det smukke løv, som gør at den er attraktiv at have i et bed selv om den kun blomstrer lige nu og et par uger frem.

Geranium Phaeum ‘Samobor’ er det lantinske navn for denne bølgekronet storkenæb. Den er som du kan se på billedet allerede vokset godt til. for bare en måned siden så haven jo unægtelig noget trist ud, og der var stadig forholdsvis hård nattefrost…!

Denne plante granium Phaeum eller storkenæb er god til at få udryddet skvalder kål med
De små planter der er på vej op er de blå kongelys – Verbascum phoeniceum ‘violetta’,  og de har jo haft lige travlt de skønne planter… Men her ser du tydeligt at bølgekronet storkenæb – Geranium phaeum ‘Samobor’ er noget højere, endda også noget højere end skvalderkål er selv på denne tid af året.

Så denne skønne plante der er noget nemmere at styre en skvalderkål kan blive din ven i kampen mod det forbistrede ukrudt, på den helt gode måde.

Det er altså noget nemmere at luge små frøplanter fra Geranium Phaeum ‘Samobor’ op end det er at luge  skvalderkål væk 😉

…og farven på blomsten af Geranium Phaeum ‘Samobor’ ja den er helt vidunderlig i mine øjne, fuldstændig sortlilla… sikke dog et herligt plus…

Du skal også lige have egenskaberne ved Geranium Phaeum ‘Samobor’ og hvorfor den kan vinde over skvalderkål.

Den er en meget hårdfør og tørketålende bunddækker, med stort bladfylde og egenskaber til såvel sol som skygge.

Populært naven er: Bølgekronet Storkenæb
Placering: Sol og Skygge – stortrives i al slags jord og er meget tørketålende
Blomstring: Maj-juni
Blomster farve: Sortlilla
Blad: Flotte forholdsvis store grønne blade med en sort lilla rand.
Højde: når den blomstrer 60 cm, ca. 40 cm når bladene står i tuer resten af sæsonen.

Sidst men ikke mindst den tåler vejsalt og kan således plantes i hækken ud mod vejen/fortovet.

So what’s not to like 😉

God weekend og haveknus til dig

Annette

 

 

 

 

7 kommentarer til “Skvalderkål har en fantastisk overmand…!!”

  1. hej,
    jeg var bare forbi for at læse lidt om skvalderkål,, en kammerat havde godt nok fortalt mig om Storkenæb men for lige at få lidt mere læste jeg lidt mere her på 🙂

  2. Jeg har købt et hus, hvor naboen holder meget af skvalderkål, eller i hvert fald ikke magter den krig jeg holder vedholdende i på min side ;0)
    Men… Er det alle storkenæb der evner at holde krigen oppe, eller blot den du nævner her?
    Tak for en dejlig side, som jeg med glæde følger 😉

Der er lukket for kommentarer.