Roserne skal gødes 1. gang nu

Gødes roserne nu, så er rosernes madpakke klar til sommerens skønne flor… og med madpakke mener jeg gødning. Det er 1. gang i år, du skal gøde. Og så skal du gøde hver, den første uge i hver måned til og med juli. Så får du fantastiske flotte og sunde roser.

Engelsk rose Pat Austin

Jeg anbefaler selvfølgelig at du bruger en naturgødning, som eks. hestemøg/komøg/hønsemøg. Det er rigtig godt, og giver dine planter det de skal bruge. For at yde deres bedste og holde sig sunde, i hele blomstrings sæsonen.
Har du ikke mulighed for at få noget godt komposteret hestemøg/komøg/hønsemøg. Så er naturlige gødningspiller og andre former for naturgødning i pose som dette, helt perfekte at bruge til alle dine planter i haven,  ikke kun roserne. Du kan læse dig frem på posen, hvor meget hver enkelt plante skal gødes. Har du som vi barkflis på den bare jord. Skal der gødes lidt ekstra, da barkflisen også bruger noget af gødningen til at blive omsat.

Vin og kompossteret komøg hører sammen
Giv dine planter de bedste forudsætninger

Der gødes en gang om måneden

Jeg ved godt at jeg tidligere har skrevet at man skal gøde ca. hver 14. dag for at roserne kan nå at optage gødningen MEN det skal man ikke og forklaringen kommer her direkte fra David Austin Roses, mand der var på Hviids planteskole sidste sommer.
Grunden er at hvis du giver dine roser gødning ÉEN gang om måneden. Ja, så når gødningen, med ned til de dybe rødder, hvor de gør gavn. Det er også de dybe rødder der skal sørge for, at der bliver fundet vand til planten, i de tørre sommermåneder, nede i de dybere lag af jorden. Det giver jo meget god mening, at vi er med til at sørge for at roserne har de allerbedste betingelser, og selv kan være med til at skabe dem.

Det giver rigtig meget mening i år, da roserne her i det nordjyske, på trods af alt det sne vi havde ser således ud i vores have.

Engelsk rose med smukke råde blade i udspring marts 2014

Så smukke og forskellige er rosernes blade i udspring. De der er røde, bliver meget mørkegrønne til sommer, med en fin rød kant. Du kan se de gamle blade fra sidste år, der stadig sidder på planten, pga. den milde vinter 2013/2014

engelsk rose the mayflower

Så det er meget enkelt at huske hvornår roserne skal gødes, sæt i kalenderne at du gøder hver, d. 1. i hver af forårs og sommer månederne, undtaget august.

Grunden til at du ikke skal gøde i august er at roserne skal nå at afmodne inden efterår og vinter. Så får du nogle helt fantastiske roser. Der har en chance for at blive sunde og sygdomsfrie. Hvis du husker at gøde fra nu af og frem til sommer, jeg taler af erfaring 🙂

HUSK også vand og at vande dine roser, når det bliver tørt. Hvis roserne tørster, kan du først se det 6 uger senere…! Først der kommer bladlusene. Jeg anbefaler at du vander med siveslange og sparer 70% på dit vandforbrug. Hvis altså du vælger at vande dine roser.

Vi glæder os til at se disse igen til sommer 🙂

Jomfruelig rosenknop af slyngrosen Penny Lane

Rosen that's Jazz

Smuk lilla rose

Husk nu! dette indlæg handler om komposteret gødning, og ikke konventionel gødning, læs NpK piller. Komposteret gødning kan bruges selv om der er frost i jorden. Det kan også bruges som vinterdækning i efteråret. Derfor kan du sagtens bruge, den komposterede gødning i midten af marts, selv om der skulle være frost i jorden. Komposten kan også skåne dine roser, fra den skadelige barfrost, vi tit oplever om foråret.

 

Haveknus Annette

Se her hvordan du anlægger et rosenbed

eller se en rosenliste  med beskrivelse af forskellige roser.

 

11 kommentarer til “Roserne skal gødes 1. gang nu”

  1. Hej.Jeg har idag fået tre store spande hønsemøg som jeg vil lægge under mine roser,men nu er jeg kommet i tvivl om det er for stærk”kost” til dem.Mon du Anette vil svare mig på det??? mvh J.P.

  2. Det var en rigtig godt fif – det er straks lagt i kalenderen. Mon du har erfaring med roser i krukker – mon den samme regel gælder her?
    Her bliver der brugt en blanding af hønsemøg og alm. rosengødning – kan man jo ligeså godt, når nu svigerfar er leveringsdygtig i glimrende hønsemøg.

    Dbh.
    Mette – Villa Landly

  3. Hej Anette.Tusind tak for dine gode råd om gødning af roser.Jeg har også købt en pose med komposteret gødning………….så jeg håber mine roser vil trives i år.
    Har 4 roser i krukker som jeg skal have plantet ud i jorden.
    Kan se at der er masser af liv i dem…………de har stået i drivhuset i vinter.
    Rigtig god weekend knus Jette

  4. Hej Anette
    Tak for godt råd – det må jeg se at få klaret i weekenden 🙂 Jeg bruger rosengødning pilleform, og det trives de med.
    Mine roser er også langt fremme med friske blade, og jeg spekulerer allerede nu på, om vi mon også skal beskære dem tidligere i år. Hvad tænker du om det?
    Venlig hilsen Linda

  5. Hej Annette.
    Hvilke mærke af gødning vil du anbefale? Jeg har, som du nok kan huske, roser i både bede og i krukker.
    Jeg kan desværre ikke bruge den “naturlige” slags – altså direkte fra dyrene…. Så bliver det nemlig ALT for spændende for vores hunde Lukla.
    Mange havehilsner fra Susan

  6. Jeg havde tænkt mig at købe komposteret hønsemøg og derudover har jeg masser af kompost som skal fordeles. Resten af sæsonen bruger jeg alm. npk gødning.
    Fint med en rettesnor til kalenderen, så burde det være forståeligt og til at huske – selv for mig!! 😀

    • Det lyder bare dejligt Fru Friis 😀 så kan vi alle være med.
      Grunden til at jeg ikke nævner NpK er at jeg jo har en bæredygtig have og derfor er vi gået helt bort fra at bruge kunstgødning.
      Du skal ikke få dårlig samvittighed over at bruge det, vi har bare skiftet til bæredygtig havebrug, så fortsæt du bare med det der er nemmest for dig 🙂
      Haveknus
      Annette

  7. Jeg havde tænkt mig at give mine roser nogen skefulde hestemøg, som altså ikke er helt komposteret, det har kun ligget i en stor balje, siden efteråret…. tror du det er for stærkt for dem ?

    • Hej Sussi
      Det er det absolut ikke, roser kan tåle rigtig meget og hvis det er frisk og du har en del så giv dem et godt skud, af den dejlige gødning.

      Det der kan være problemet med gødning der ikke er omsat er at der kan være frø fra græs og korn i det. Men det opdager du 😉
      Så giv du endelig dine roser et godt foder af den lækre gødning du har der.
      Haveknus
      Annette

Der er lukket for kommentarer.