Endnu en dejlig havedag…

Dagen i dag har været endnu en dejlig have dag, søndag d. 11/4

Vi har fået luget og vi har være på planteskole, en af den slags som ligger lidt langt væk ihvertfald når man bor i nærheden af Aalborg.

Hyggelig Planteskole på 4 længet gård
Pakering og gårdsplads

Vi var et smut (det tog 2 timer) på Svennum Planteskole, den ligger øst for Brønderslev, igennem Jerslev og så videre mod Svennum, lige der midt i et sving på landevejen, ligger denne lille og utrolig hyggelige planteskole, hvor tiden ikke står stille, men det føles næsten sådan.

For der er stille herude på landet, på den 4 længede gård med brostens belagte gårdsplads, her ånder fred og ro, men det skal du ikke lade dig narre af for Gitte og Erik har travlt, der er altid mange her i åbningstiden.

Vi var taget til Svennum fordi vi skulle bruge 2 træer til vores indgangsparti. Jeg havde en tanke om at det skulle være noget stedsegrønt, eventuelt opstammet, men vi ville lige kigge på hvad de havde og lade os inspirere. Jeg kan godt lide det stedsegrønne, fordi det om vinteren giver en smule liv til det ellers så triste grå og kedelige, og fordi meget kan bruges til julens dekorationer. Derudover giver det ro  til alle vores roser som vi har i vores indgangsparti.

nyudsprunget forårslyng
Et udvalg af vårlyng

Vi fik os en vældig snak med Erik om træer og måden de vokser på, om de kunne stå der hvor de skal og meget mere. Valget blev et hønsebentræ, som har en sjov måde at vokse på og er rigtig godt til at bruge i juledekorationer og til kransebinding (kun noget jeg gør til jul) men det er rart at være selvforsynende fordi det faktisk koster rigtig mange penge at købe alt det forskellig grønt jeg gerne vil bruge.

Erik fortalte om et kæmpe træ, de havde set sidste år i deres sommerferie på Langeland. Han havde aldrig før set så stort et hønsebenstræ, det var virkelig flot og meget højt og bredt, et helt fantastisk syn, men flot snoet og skællet bark. Så det kunne måske godt være vi skulle vælge noget andet, men det er et af de træer der kan klippes og skyder fra basis hvis det bliver klippet.

Vores nye hønsebenstræ
Flot og luftig

Vi kom helt væk fra vores indkøb af træer, fordi vi kom til at snakke om kæmpetræer  og ikke mindst den sort der hedder Seqouiadendron giganteum som er et kæmpe grantræ eller redwood, fra USA, dem har de nemlig på planteskolen, men vi har dem også i 2 sorte baljer ude på vores terrasse. Vi var i USA i 2007 og købte Redwood frø med hjem bare for sjov skyld, for at se om vi kunne få dem til at vokse (den historie for du en anden gang).

Vi mente at vi havde den sort der hedder Seqouia Sempervirens, Erik fortalte at den ikke ville kunne overleve i vores klima, med en vinter som den vi har oplevet i år. Vores små træer har dog klaret at stå ude på terrassen i frost og sne, så enten var vi heldige eller også har vi sået en anden art nemlig en Sequoiadendron giganteum og ikke den som vi troede, hvilket er rigtig godt for den kan overleve i vores klima.

Trosten kigger efter træer

Plast bue tunnelen bugner af planter

Altså! Det fik vi jo ikke købt nogle træer af, men hyggeligt ja bestemt. Erik skyndte sig afsted efter nogle hønsebenstræer, han lige havde med ret stamme der ikke var blevet klippet  til busk endnu.

Imens gik vi på jagt efter de roser der mangler til rosenbedet. Valget faldt på 2 stk. Golden Celebration, 2. stk Evelyn og  til vores pergola 2 stk Ghislaine De Feligonde.

tidligt blomstrende rhododendron
Dejligt at se planter i blomst

Vi fik også en snak med Gitte, da vi skulle betale. Det er altid dejligt og hyggeligt at besøge dem. Desværre for dem der ikke bor i Nordjylland, så vil Gitte og Erik ikke have webshop, for de nyder at snakke med os kunder og det er helt sikkert også en meget stor del af deres popularitet.

Skulle du komme forbi som turist i Nordjylland, så slå et smut forbi denne lille og hyggelige planteskole, lidt væk fra stres og jag

5 kommentarer til “Endnu en dejlig havedag…”

  1. @Inge-Britt Der er en virkelig god og saglig rådgivning på planteskolen, og har de ikke de planter i kommer til at snakke om, er de utrolig hurtige til at skaffe det hjem til dig. Du kan evt. ringe og snakke med dem om dine planer.

  2. Kom lige indenom din blog som ser interessant ud for en havenyder.
    Vi er ved at lave et kæmpe surbundsbed, er der mange planter og god rådgivning på “din” planteskole?

Der er lukket for kommentarer.